DKK 56,75

Esben Amdisen

18.04.2018 kl. 21:00 Fatter Eskil, Aarhus C
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 56,75

Esben Amdisen skildrer de skæve eksistenser i samfundet i en genre, der trækker tråde tilbage til 60'ernes visesangere krydret med synthesizer og 'De Blege Mænd i Sort'.

MODERNE VISESANGER SKILDRER SAMFUNDET FRA KANTEN

Esben Amdisen har både været evighedsstuderende, langtidsledig, postbud, cykelsmed, kollektivist i Aarhus’ randområde og daglejer i et drivhuslandskab. Men først og fremmest er han musiker. Gennem mødet med mennesker på randen af det danske samfund, har Amdisen gjort det til sin mærkesag at skildre den underklasse, han selv har været en del af. 

Gennem sin dansksprogede folk/rock i mol, skildrer Esben Amdisen de skæve eksistenser i samfundet – altid med nærvær, empati og humor. Genremæssigt trækker Esben Amdisen tråde til 1960’ernes visesangere samtidig med at legen med synthesizers giver et nutidigt udtryk, der ikke ses hos andre bands på den danske musikscene lige nu. 

I 2014 udkom ep’en ”Sange i Sort”, som fik fire stjerner af GAFFAs Espen Strunk, der skrev, at: ”(...)Der lægges et ikke uanseligt poetisk overskud for dagen i Amdisens lakoniske sangforedrag (...)”. Efterfølgende udkom debutpladen ”De lokkende lys” i 2016. Til marts 2018 udkommer Esben Amdisens anden ep, der har fået titlen ”Flygter Nattens Skygger”, og hvor singlen ”Du Er Død” havde release med dertilhørende video i september 2017. 

Bag Esben Amdisen står backingbandet De Blege Mænd i Sort, som består af Troels Hammer (klaver og synthesizer), Steffen Buhl (guitar), Simon Heggum (bas) og Morten Larsen (trommer). Efter en mini-turne i det danske sommerland i 2017 står Esben Amdisen og De Blege Mænd i Sort klar til at spille det danske rige tyndt med det nye album i rygsækken i 2018. 

Forsalgsbilletten inkluderer en øl fra Tak Rock!, som tak for din støtte til talenterne.