DKK 56,75

Ellie + Ryan Egmont

21.02.2018 kl. 21:00 Fatter Eskil, Aarhus C
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 56,75

Tag på en uforudsigelig, legende og følelsesrig rejse med to fremadstormende, lokale bands.

Forsalgsbilletten inkluderer en øl fra TAK ROCK!, som tak for din støtte til talenterne. Almindelig dørsalg (uden øl inkluderet) fra kl. 20.00. 

Om Ellie:
Ellie spiller musik, som trækker nostalgiske tråde langt tilbage i musiktraditionerne, men med et lydbillede, som tydeligt ønsker at sætte de gamle dyder i en mere moderne kontekst. Stærke og velkendte navne, som The Band og Neil Young er absolut repræsenteret i alle medlemmernes musikalske bevidsthed og har sat dybe spor i deres tilgang til musikken. På denne måde bliver der lagt stor vægt på det dynamiske samspil og den naturlige, organiske lyd og sangene varierer fra den letflydende og æteriske folk-ballade, til det tunge, soulede groove med hidsige guitarsoli. Musikken bliver dermed til en stor smeltedigel af genrer og sange, baseret på bandets ærlige melodier og tekster. Morten Runes rå og altid meget nærværende vokal, Jonas Kardyb og Christian Pedersens autoritære rytmiske samspil og Michell Boysens mange forskellige instrumentale tilføjelser, på et væld af forskellige instrumenter, tager publikum med på en rejse gennem både det smertelige og eftertænksomme, såvel som det forløsende og oplivende.

Om Ryan Egmont: 
Med rødder i den vestjyske muld og den New Zealandske vulkanjord er der i Ryan Egmont et naturligt spil på kontraster, en leg med dynamik og den evige længsel efter ”det andet hjem”. Således kan man i teksterne finde drømme, håb og melankoli, mens musikken til tider eksploderer i snestorme af følelser, og andre gange er solbeskinnet og let. Den underliggende røde tråd findes dog i en forkærlighed for folk-rocken og især den ekspressive brug af flere vokaler. Ryan Egmont er et ungt band, der nu på sin ét-årsdag kan se tilbage på koncerter på SPOT, Grim Fest, en håndfuld koncerter i Tyskland og Sverige og de første spæde skridt mod indspilningen af debut-Ep’en.