DKK 56,25 Ekskl. kortgebyr

Sille Nilsson + support: Sarah Wichmann

10.05.2017 kl. 21:00 Fatter Eskil, Aarhus C
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 56,25 Ekskl. kortgebyr

Forsalgsbilletten er inkl. en Royal Pilsner fra TAK ROCK som tak for din støtte til de nye talenter på den danske musikscene. Også alm. dørsalg (uden øl) fra kl. 20:00.

Den unge P4-darling Sille Nilsson er ude med ny electro-country-EP til april og annoncerer i den forbindelse en forårstourné med intime koncerter i Danmarks største byer. 

På EP'en, som er indspillet i tæt samarbejde med Sille Nilssons egen bror og far, mødes akustisk country og elektronisk pop på iørefaldende melodier fyldt med nærvær.  

Med debutalbummet "Nothing Else Is Working" tog det for alvor fart for den unge kunstner, som blev kaldt en rutineret sangskriver i GAFFA. Albummet, der udkom i 2015, strøg lige ind på P4, hvor man siden har kunnet høre den fængende "Wait Up" og hendes seneste single "Stop By Now" fra den kommende EP. 

På Fatter Eskil kan hun opleves med sin akustiske duo og helt nye sange i ærmet.

Support: Sarah Wichmann
Med sine nærværende tekster og melodiske, svævende sange tager Sarah Wichmann dig med i sit drømmende musikunivers. Et univers fyldt med tvivl, hvor kærlighed og ærlighed, nærvær og indre kampe møder udlængsel og distancen mellem mennesker. Det hele pilles fra hinanden, og der emmer en følelse af, at der er noget på spil.