DKK 100,00 Ekskl. kortgebyr

Juncker

27.09.2017 kl. 21:00 Fatter Eskil, Aarhus C
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 100,00 Ekskl. kortgebyr

Både det gamle materiale kan opleves, men også helt nye sange vil blive luftet, når Juncker med sin unikke vokal, rammer nervebanerne på publikum

Den anmelderroste sangskriver Juncker, parrer voldsomt ætsende tekster, som tager udgangspunkt i nutidens højspændte negative energier, med et velklingende væld af gennemkomponerede melodier. Juncker sætter ord på nogle af de ting, der ikke er salonfæhigt at lufte offentligt. Og han gør det med tekster, hvor hvert ord og dets betydning står knivskarpt.  

”Bivirkninger” er den ærlige sanger, sangskriver og guitarists sjette album, som udkom i slutningen af 2016. Albummet blev mødt med 5 hjerter fra Politiken og ordene; “Junckers sjette album er på mange måder det bedste hidtil”. De tre singler ”Hændernes Håb”, “Han Tager Sit Dankort Frem” og ”Ringvejen” er blevet spillet massivt i radio, både nationalt og lokalt. 

Juncker debuterede i 2004 med albummet ”Snork City”, hvorfra nummeret ”Mogens og Karen” blev gennembrudshittet. Senest fik han bred succes med nummeret ”Havana”, der var kendingsmelodi til det populære rejseprogram ”Kurs Mod Fjerne Kyster”. I alt er det på tværs af udgivelserne blevet til 4 sange som ugens uundgåelige på P3, og 3 gange ugens album på P4. 

Juncker har en evne til at forny sig og hele tiden være eksperimenterende. Både det gamle materiale kan opleves, men også helt nye sange vil blive luftet, når Juncker med sin unikke vokal, rammer nervebanerne på publikum.