DKK 220,00 Ekskl. kortgebyr

Die Herren ”U2-WeltKlasse”

16.09.2017 kl. 22:00 Fatter Eskil, Aarhus C
Køb billet

Billetsalget slutter:

16.09.2017 kl. 22:00

DKK 220,00 Ekskl. kortgebyr

Die Herren - det danske band, med det tyske navn, der spiller irsk musik på engelsk - på 25. år!

Die Herren er kendetegnet ved deres evige søgen efter at forædle det, de gør. Hele tiden opsøger de nye, banebrydende måder at præsentere U2's eminente musik på, så publikum altid forlader en Die Herren-koncert beriget med en ny musikalsk U2-dimension. Die Herren lægger an til 2017 i ”U2-WeltKlasse's navn!

Hvad kan publikum forvente af ”U2-WeltKlasse”?

Forvent de største U2-hits, fest, energi, intensitet, nærvær, humor, tilstedeværelse og et dybfølt ønske om at gøre en mærkbar forskel. Det hele kommer til at krystalisere sig ved scenekanten – i spændingsfeltet mellem orkester og publikum. Die Herren har aldrig lagt skjul på, at de ønsker at komme i tæt - meget tæt - kontakt med publikum, da det i bandets øjne er der, den ægte og sitrende koncertoplevelse opstår. 

Die Herren ser helst ikke nogen fysisk barriere mellem dem og publikum i form af hegn foran scenen, det er bare med til at skabe en distance, som ikke tjener koncerter overhovedet! Nærvær - også fysisk - er én af parolerne i ”U2-WeltKlasse”. Die Herren har altid ønsket at nedbryde distancen – at få band og publikum til at føle sig som ét. At udviske grænsen mellem scene og publikumsområde og få det hele til at smelte sammen.

”U2-WeltKlasse” er Die Herren som velforberedt, veltrænet og veludhvilet og klar til at yde alt, hvad der skal til for at gøre koncerten unik og mindeværdig. Når Die Herren inviterer til U2-fest, er det altid en fest, man husker. Det er en fest, man var glad for, at man IKKE gik glip af. Det bliver en ”Klasse”-fest, en ”U2-WeltKlasse”-fest!