DKK 90,00 Ekskl. kortgebyr

Roger & Over Juleshow

25.12.2016 kl. 22:00 Fatter Eskil, Aarhus C
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 90,00 Ekskl. kortgebyr

Traditionen tro danses julesulet af på Fatter Eskil!

Så nærmer julen sig atter med raske skridt! 

Og når vi alle - med mindst lige så raske skridt - har danset om træet, pakket alle gaverne op (og igen høfligt har takket faster Gyda for de hjemmehæklede underbukser) samt i øvrigt ædt os faretruende tæt på bevidstløshed i brune kartofler og endnu brunere sovs - så trænger vi vist til at komme ud og røre os lidt. 

Derfor er det jo yderst belejligt, at vi atter kan invitere til Roger & Overs årlige juleafslutning på Fatter Eskil. Der vil, traditionen tro, blive rig mulighed for både at demonstrere sin ypperlige sangstemme og overlegne motorik på dansegulvet. 

Hertil vil der blive serveret såvel småkager som løgnehistorier fra det virkelige liv. Så kig endelig forbi, og giv dig selv en tiltrængt pause fra familien (og omvendt), og udnyt den oplagte mulighed for at forbrænde et par af de ekstra kalorier fra julemiddagen.  

Roger And Over er:
Claus Kolling - akk. guitar og forsang
Ole Møller - guitar
Morten Malthesen - Bas og kor
Kim Bahnsen - trommer og kor
Josef Baumgartner - Piano, Hammond og kor.