DKK 230,00 Ekskl. kortgebyr

Die Herren Jubilæumsshow

05.11.2016 kl. 22:00 Fatter Eskil, Aarhus C
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 230,00 Ekskl. kortgebyr

"U2-Silver&Gold" 25 år med Danmarks bedste U2-coverband

Det danske U2-Coverband, Die Herren så dagens lys for første gang den 1. marts 1991, hvor tre af bandet nuværende medlemmer med den daværende trommeslager mødtes for første gang til en session i en øve-container i det centrale København.

Ingen af bandets medlemmer forestillede sig dengang, at Die Herren skulle blive en markant del af den danske live-musikscene og spille for fulde huse i 25 år - men det blev de, og det fejrer Die Herren med et nyt jubilæums-show: ”U2-Silver&Gold”

”U2-Silver&Gold” bliver naturligvis et overflødighedshorn af de allerbedste U2-sange gennem tiden. Mantraet bliver: ”Fejring”. Vi skal fejre sangene - og os selv. Det bliver en koncert-fest, hvor ”Haeggen” på guitar, ”Topp” på bas, ”Lord Nilsson” på trommer og Mono i forgrunden inviterer publikum til rockparty!

Bandet stiller store krav til, at deres præstation aldrig må blive statisk og ligegyldig. Publikum bør forvente et orkester, som er opsat på at yde sit ypperste - som er til stede - og som vil DEM! Publikum skal bare møde op, som de er – og så er de garanteret: ”Den bedste koncert nogensinde”.

Derfor er Die Herren her stadig – bedre end nogensinde – og derfor kan de fejre 25 år i branchen.